SCOOP: Wrang og Sibast casher for i alt 937.359 kr.

Jannick Wrang spillede sig i aftes på finalebordet i SCOOP Event 2 Medium, som også var en Sunday Million Special Edition. Også Rasmus Sibast cashede stort i Event 6 Medium

I går klokken 20.30 startede dag 2 og finaledagen i Event 2 under SCOOP og her var Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang tæt på at lukke en af de helt store turneringer. Således blev det til en fjerde plads i Sunday Million Special Edition udgaven til $90.306, svarende til 485.828 kr.

Cashet er hans tredjestørste på Pokerstars nogensinde, efter han 30. juni 2013 blev runner up i netop Sunday Million til $143.000 og under WCOOP i 2011 lykkedes det også Wrang at lave et $131.000 cash. Wrang, som undervejs også havde lykkens gudinde på sin side, var på finalebordsboblen shortstack, men en frelsende river reddede hans liv og drømmen om en SCOOP triumf.

wrang
Wrang Jammer indover knappens åbning og skal ud og ramme. Og det gør han på river, da en frelsende konge sejler ind.

6666
Også på finalebordet er Wrang heldig, da bordet løber ud til fire ens og dermed slår ‘jnash76’ fulde hus. Senere flopper han en flush med 9-8 på hånden og kommer ind imod K-4 med kongen i farven, som desværre laver en højere flush på river. Dermed var det exit for den danske pro, som dog nok kan glæde sig over gevinsten dagen derpå.

Også Rasmus Sibast, som spiller under nicket ‘bigoots’ på Pokerstars leverede et monstercash, da han endte nederst på podiet i Event 6 Medium, som var en $82 rebuy turbo. For denne placering fik $83.931, svarende til 451.531 kr. Da de var tre spillere tilbage valgte de at indgå en deal, hvilket altså viste sig at være en god idé for danskeren, da tredjepladsen ellers havde en værdi af $56.788.

Cashet stryger også ind på tredjepladsen over Sibasts største cashes nogensinde, efter han i 2010 vandt Sunday Million til $249.000 og fem måneder senere vandt $104.000 i en Special Edition af Full Tilts $750.000 gtd. søndagsturnering.

Andre resultater
Andre danskere var også i ilden mandag eftermiddag. I Event 1, som var en 6-max, var der således danskere i både Low og High. I Low blev det til tidlige exists for Mathias ‘MagicViuff’ Viuff Hansen og Meyer14, da de blev henholdsvis nummer 46 til $937 og nummer 24 til $1.749. I High var det den unge fynbo Mads ‘MadsMP’ Pedersen som skulle forsvare de danske farver. Fynboen, som for nylig også overtog nummer 1 på PocketFives ranglisten i Danmark, startede dagen med 33 big blinds, men måtte desværre kapitulere tidligt på en 22. plads til $12.006, da hans Konge Dame ikke kunne slå par Dame all in preflop.

Endelig var ‘luskepeter’ tæt på finalebordet i Event 2 Low, men røg desværre på en 12. plads til $2.361 lige før det blev rigtig sjovt. 4 andre danskere var også i ilden i $215 Sunday Million Special Edition, som Jannick Wrang altså gik dybt i, men både ‘picture mic’ og ‘a bull 67’ røg som 104 og 106 til $1.540, mens ‘cafefisk’ gik lidt dybere og endte med en 31. plads til $3.583.

Artikelfoto: Sibast fanget under EPT Berlin og Wrang fanget under EPT Prag