Simon Rønnow laver stort resultat på en stor dansk torsdag

PokerStars dannede torsdag aften og natten til fredag rammen om flere store danske turneringsresultater, hvor blandt andre den nylige EPT Wien sideevent-vinder Simon “IgorKarkarof” Rønnow gjorde sig positivt bemærket på verdens største pokersite.

Simon Rønnow tog nemlig en andenplads i The Hot $55. Her stillede 1396 spillere start, og sølvmedaljen indbragte Rønnow $8515 uden deal.

thehot55roennow

 

“JessicaTD” bag dagens største dansker-klonk

Det største danske resultat stod “JessicaTD” dog for, da han – eller hun – gik hele vejen til sejren i The Big $22, som i går samlede 3497 spillere til starten.

“JessicaTD” var tilsyneladende ikke i deal humør, for danskeren gjorde kort process med de øvrige finalister og afgjorde dysten på gammeldags facon. $10.992 var dén sejr værd.

jessicaTD

 

Høj timeløn for “maker51”

Aftenens anden danske guldmedalje kom i hus i turboturneringen The Hot $11, hvor “maker51” tilbagelagde 4659 modstandere på kun fire timer og 23 minutter. Igen valgte vores danske helt at afgøre tingene uden at gøre brug af moderne sager som ICM chop, og slog i stedet “julianpineda” fra Columbia heads up fair ‘n’ square for $7317.

maker51

 

Slutteligt blev det også til en placering lige udenfor podiepladserne for danske “masterjast” i The Big $55. Her var en fjerdeplads fornemme $6813 værd. Sejren røg i den forbindelse til “LuckyRiver18” fra Norge, der som turneringens last man standing høstede $17.584.