Moumaife og Skrigepas på samme finalebord under TCOOP lockdown: – Det var fin hygge
Det skorter ikke på store resultater med danske fingeraftryk på PokerStars i disse dage, hvor det lader til at danskerne er gået fuldstændigt TCOOP-amok.
Et par af dem som har markeret sig med flotte resultater indenfor de seneste par døgn er Mads “Moumaife” Smith og Martin “Skrigepas” Hansen.
I går tog Mads Smith sig f.eks. af sejren og $7191 i PokerStars’ $55 [Turbo, 2x Chance], hvor han spadserede igennem et felt på 488 spillere, og igen i nat var “Moumaife” igen fremme i skoene på verdens største pokersite – i øvrigt sammen med sin gode grindbuddy Martin “Skrigepas” Hansen.
I The Big $109 spillede de to pokerchefer sig nemlig igennem et felt på 1256 spillere, og endte sammen på finalebordet.
Den duel gik bedst for Mads Smith, som efter en deal med brasilianske “Stunts25” kunne tage $18.000 med sig fra turneringen, mens “Skrigepas” måtte tage til takke med $2449 for ottendepladsen.
“Det var fin hygge at sidde på finalebord sammen på hver side af bordet”, siger Martin B. Hansen med et smil til PNN.dk, da vi fanger ham til en kommentar i de tidlige morgentimer.
Lockdown hos “Skipperen”
Martin Hansen afslører nemlig samtidigt overfor PNN.dk, at der er dømt TCOOP lockdown hos Morten “Skipper-dawn” Lihn Christensen, og at Moumaife og Skrigepas derfor sad i samme stue, da de klaskede sammen på finalebordet.
“Vi er i lockdown hos Skipper-dawn – Mads Smith, Søren Smith og jeg – hvor vi giver den TCOOP gas som vi desværre har blanket indtil videre. Men så har vi til gengæld vundet andre tours”, siger Martin Hansen med et stort smil da PNN.dk fanger ham til en kommentar om nattens finalebord.
“Skrigepas” har dog også god grund til at smile, for ud over sit $2449 cash fra The Big $109 i nat, er det blot få dage siden han tog sig af sejren i en $215 turbo turnering på PokerStars, hvor han kunne stikke $11.411 i lommen efter at have banket Ami “UhhMee” Barer heads up. Skulle der sidde nogen derude, som ikke kender Ami Barer, kan vi afsløre at han har cashet for lige under $6 mio. dollars i online pokerturneringer. Altså ingen Hr. hvem-som-helst at sidde overfor.
Derudover kan “Skrigepas” også glæde sig over, at Mads Smiths lillebror – Søren “YukoEgawa” Smith – også har haft tur i den under deres lockdown. Søndag aften slog han nemlig til i Danske Spils store søndagsturnering, hvor han tog andenpladsen til mere end $21.000.
Mon ikke der kommer flere resultater fra Casa del Skipper i de kommende dage under deres TCOOP lockdown? Vi har i hvert fald lov at håbe.
Her ses resultatet af The Big $109 d. 27/1-2014: