Stars introducerer sportsbettingens ‘Spin & Go’
Siden Amaya Gaming overtog PokerStars sidste år, har de arbejdet intensivt på at brede deres brand ud over flere brancher. I oktober måned tilføjede de kasinospil til deres portefølje, og i december måned kom det frem, at selskabets sportsbetting-produkt, BetStars, vil få sit indtog på det danske marked i starten af i år.
Læs også: PokerStars lancerer bettingsite i DK i begyndelsen af 2016
Nu har PokerStars så lanceret et nyt produkt til betting-platformen, nemlig en lillebror til de voldsomt populære hyperturbo jackpot-turneringer ‘Spin & Go. Det nye produkt kaldes ‘Spin & Bet’, og kan altså benyttes i forbindelse med sportsvæddemål. Før man bekræfter et givent væddemål, får man chancen for at kunne forøge sit odds. Hvis du for eksempel spiller 100 kroner på, at de danske håndboldherre slår Rusland i EM’s første kamp til odds 1,20, vil du almindeligvis få 120 kroner udbetalt, når den går hjem. Med Spin & Bet kan du derimod betale 10% af dit ønskede odds-beløb, hvorefter ‘multiplier’-hjulet går i gang. Her kan din mulige gevinst enten forblive hvad den oprindeligt var sat til (x1), men du har også mulighed for at forøge din mulige gevinst med 1,5 gang, 2 gange, 5 gange eller endda 10 gange.
Spin & Bet er desuden blot det første, innovative tiltag, der vil være at finde på BetStars, forsikrer Guy Templer, der er Director of Group Strategy and Business Development hos PokerStars.
“Vi er overbeviste om, at vores kunder vil elske det nye produkt, der bringer nye og spændende dimensioner til betting for sportsfans over hele verden. Dette er bare det første af en række nye, spændende og unikke produkter, vi forventer at introducere i 2016 for at at BetStars kan skille sig ud i mængden fra sine konkurrenter”, lyder det i en pressemeddelelse.
Det nye produkt er allerede kommet på markedet i england, og forventes altså at være tilgængelige for danske kunder inden for de næste par måneder. Du kan se, hvad der er i vente herunder.