Store danske dage på PokerStars: Høgh og Vogt slår til igen igen

Det har været et par gode dage set med danske briller på PokerStars  onsdag og torsdag med masser af danskere på finalebordene, og endnu engang var både Andreas “Hoegh93” Høgh og Rasmus “mrvogt” Vogt blandt dem, som klarede sig allerbedst.

Bedst gik det for Andreas Høgh onsdag som først tog en sejr i PokerStars’ $102 NLHE Heads Up Hyper Turbo turnering med $5k i garanteret præmiepulje. Sejren gav $2,370 og kom i hus mod “amak316” som til dagligt bor i Mexico og har mere end $2.3 mio. i lifetime cashes.

Det var dog ikke den eneste toppræstation fra “Hoegh93” indenfor de sidste par dage. Også i $215 NLHE Turbo 2x Chance med $25k garanteret i puljen, gik Andreas Høgh dybt, men måtte dog lade livet som nr. 3, hvilket gav rullen et boost på $4.340.

Rasmus Vogt ville som sædvanligt ikke stå i skyggen af “Hoegh93” og han brugte sin torsdag på at spille sig til tops i PokerStars’ $109+R NLHE $30k GTD, hvor det dog blev til et nederlag Heads Up mod Joao M. Vogt fik $5.950 for 2. pladsen, som kom et døgns tid efter han sidst tog en sejr på PokerStars.

Læs også: Vogt tager sejr og EPT Barcelona pakke

De to finalebords-regulars var dog ikke de eneste danskere som de seneste par dage har gjort opmærksom på Dannevang på verdens største pokersite. Også “Greenline1” gik dybt i en af de store daglige turneringer – nemlig The Big $109 med $80k GTD i puljen. Her stillede 999 spillere op til start og skabte en præmiepulje på næsten $100.000, og “Greenline1” strakte det til en 4. plads og kunne tage $7.242 med sig fra turneringen, som samtidig blev dagens enkeltstående største danske cash.

Vi var dog ikke færdige med at lufte Dannebrog på finalebordene. Også PokerNetteren “Kaaex” spillede sig frem til et finalebord i PokerStars’ $22 NL Hold’em [1R1A] $25k GTD turnering, hvor det blev til en 3. plads ud af 536 spillere til en værdi af $2.826.

Slutteligt havde vi også fornøjelsen af et finalebord med hele to danskere – “ThisIsPete” og “ValtherL”. De spillede sig til tops i The Hot $11 [Turbo] med $25k GTD i præmiepuljen, men måtte strække våben som henholdsvis nr. 4. og nr. 3.

“ThisIsPete” fik $2.130, mens “ValtherL” kunne indkassere $3.057 for den flotte placering i et felt bestående af 3.706 spillere.