Store triumfer for små penge: MicroMillions begynder i aften

I aften dæmmer PokerStars endnu engang op for deres populære ‘lowroller’-turneringsserie MicroMillions, og over de næste 10 dage skal hele 100 MicroMillions-turneringer med buy-ins fra 66 øre til 130 kroner finde en vinder.

Ballet skydes i gang klokken 18.00 med den vanvittige $0,11 rebuy Hyper-active turnering, der med sine 6 minutters levels og 25 big blind start stack ikke blot har en hurtig struktur, men fidusen er også, at nå til add-on perioden efter den første times spil. Der kan man nemlig foretage et add-on til $0,10, der giver hele 20 gange startstack – altså 20.000 chips. Der er $20.000 garanteret i turneringen, og selvom der forventes ekstremt mange spillere (små 30.000 spillere har allerede registreret her 6 timer før start), så kommer turneringen nok næppe til at tage hele natten med de hurtige blindstigninger.

Klokken 19.00 står det på en lidt mere traditionel $11 turnering med $150.000 garanteret, klokken 20.00 er der noget for 6-max folket, da der spilles $3,30 shorthanded med $50.000 garanteret, mens der klokken 22.00 er turbo zoom-tour med $75.000 garanteret. Den koster $5,50 at deltage i.

Der starter turneringer på stort set alle tider af døgnet, og i alle tænkelige formater, så der skulle være rig mulighed for at finde noget der tiltaler dig. Du kan se det fulde program for MicroMillions lige her.