Theo Jørgensen som Wild Bill i hollandsk tv-drama

Den danske Team PokerStars Pro Theo Jørgensen befinder sig i disse dage i Monaco, hvor den formentligt står på masser af poker for den garvede pokerhaj.

Iflg. PokerStars står den dog på mere end bare poker for Theo, som under sit besøg i fyrstedømmet også får lov at prøve kræfter med sine evner som skuespiller.

Et produktionsselskab fra Holland har nemlig tilbudt “Sølvræven fra Greve” en gæsterolle som karakteren “Wild Bill” i det hollandske TV-drama med titlen “Bluff”.

“Bluff” fortæller eftersigende historien om en amatørspiller ved navn Phillip (Achmed Akkabi), hvis liv ændres fra den ene dag til den anden, da han vinder en stor pokerturnering. Herefter følger seerne den nyrige og berømte Phillip og dennes venner, mens de kaster sig ud i highroller-livsstilen med stor entusiasme.

Mens det endnu er sparsomt med detaljer om “Bluff” kan PokerNews.com dog fortælle, at også PokerStars’ SportStar Fatima Moreira de Melo og pokertvillingerne Matthias og Christophe de Meulder medvirker i gæsteroller.

Pokerjournalisten Frank Op de Woerd var også tilstede under optagelserne i Monaco, og han fik tillusket sig en plads ved pokerbordet som statist. Han takserede ved at dele nedenstående billede med os på sin Twitter profil, hvor man kan se “Wild Bill” i karakter.

Theo_Jorgensen_Frank_Op_de_Woerd

Kilde: PokerNews.com

Artikelfoto: Theo Jørgensen under EPT Berlin i 2013