Trippel sejr i dansk dominans på PokerStars
Det blev til ikke færre end tre store danske sejre i går på verdens største pokersite.
Simon “IgorKarkarof” Rønnow har haft et ganske fornuftigt 2014 indtil videre, hvor det er blevet til adskillige dybe runs online og sågar også en sejr i et side event ved EPT Wien.
Læs også: EPT Wien: Dansk sejr i side event
Den stime fortsatte Rønnow i går, hvor han tog sig af sejren i The Hot $75 på PokerStars. 758 spillere stillede til start i Turbo-turneringen, og efter præcist 3,5 times spil sad Rønnow tilbage som den eneste mand med chips foran sig. Ingen deal, og ingen slinger i valsen.
$9597 og 95 cents fik Rønnow for sejren, og der er dermed tale om en personlig rekord den jyske tour-chef i kraft af den største online toursejr i karrieren.
Der var dog ikke tale om det største online cash i karrieren for Rønnow. For at finde dét, skal vi blot skrue uret et par uger tilbage, hvor “IgorKarkarof” tog andenpladsen i The Big $162 til en værdi af $13.365.
Læs også: Nyt stort resultat af IgorK
Rønnow var dog ikke den eneste dansker, som gjorde sig særdeles positivt bemærket på verdens største pokersite i går.
“Soya1” og “HeroCall123” gør kunsten efter
Også “Soya1” var helt fremme i skoene, og hev en sejr i land i PokerStars’ $320 NL Hold’em 6-max $15k GTD. Her var sejren $7602 værd. Det seks mand høje finalebord havde også deltagelse af MadsMP, men han måtte sige farvel og tak som første mand til $1464.
For at det ikke skal være løgn, kan vi også berette om en dansk sejr i $162 The Nightly Thirty-Five Grand turneringen.
Her var det “HeroCall123” som strøg til tops og høstede $9868 for sejren efter han slog norske “Ranil” heads up uden deals.
Sådan sluttede $162 Nightly Thirty-Five Grand:
Sådan sluttede The Hot $75: