“Yentz” overlever Wrang på stort søndagsfinalebord
På verdens største pokersite fik vi i nat en rigtig dansker duel i en af de største og skrappeste søndagsturneringer, nemlig PokerStars’ $109 Sunday Rebuy.
Da de 816 spillere var barberet ned til blot 9, sad både Jannick “EDWARDHOPPER” Wrang og danske “Yentz” og tronede med chips foran sig og kunne sætte jagten ind på de $45.262 som gemte sig på toppen til vinderen.
Jannick Wrang måtte dog sige farvel og tak som den første dansker på femtepladsen. Den indbragte fynboen $12.673.
Næsten dobbelt så godt gik det for “Yentz”, som lige nøjagtigt fik sneget sig ind på medaljepodiet med en bronzeplacering. Den var $24.140 værd.
Ganske imponerende cash, som i øvrigt kun er små $1000 dårligere end “Yentz” hidtil største cash. Det kom sjovt nok også i hus i en $109 turnering på PokerStars tilbage i oktober 2012, hvor det også blev til en bronzemedalje.
Sådan sluttede $109 Sunday Rebuy d. 15/6-2014:
Artikelfoto: Jannick Wrang ved EPT Prag i december 2013.