Poker After Dark gør comeback

Det har længe været sløje tider for televiseret poker i USA. Først døde ‘High Stakes Poker’, og senere var det Pokerstars ‘The Big Game, der ligeledes trak stikket – i hvert fald for en periode. Nu gør et af de mest succesfulde pokershows comeback på amerikansk TV. ‘Poker After Dark’ vil igen sende televiseret cashgame ud til de pokerhungerende TV-seere.

Foreløbigt er der dog ikke tale om spritnye episoder, men derimod optagelser fra slutnignen af 2010, som dog aldrig har været vist før. I alt drejer det sig om 24 afsnit, som strækker sig over fem uger. I de fire bliver der spillet high stakes cashgame, mens der i den sidste er tale om en klassisk ‘Sit’n’Go, som vi kender det fra Poker After Dark.

Selv om der i første omgang er tale om 24 afsnit fra arkiverne, siger rygtebørsen, at Poker After Dark meget vel kan starte nye optagelser, hvis der vel at mærke kan findes en sponsor til programmet.

Det første af de ‘nye’ afsnit ruller over skærmen på NBC d. 5. marts og kan normalt findes på internettet et par dage efter.

 

httpvh://youtu.be/NqBlVSeZv4o