Her er Theo Jørgensens sjoveste væddemål

Theo Jørgensens velnok mest kendte prop bet blev afgjort i en boksering mod Gustav Hansen en lørdag aften i februar for mere end fem år siden.

I et interview som man kan læse på PokerStrategy.com i dag, fortæller Theo mere om boksekampen mod Gus og en række andre sjove prop bets han har indgået – eller pønser på at indgå.

Det involverer blandt andet et $10.000 straffesparks-væddemål med Ville Wahlbeck og Johnny Lodden, risikoen for at skulle tilbringe en uge i det mørkeste England, og et 10 km løb mod en kæphøj kvinde, hvor Theo skulle løbe 5 km baglæns.

Læs også: Daniel Negreanus livslange prop bet: – Jeg kommer aldrig over 77.2 kg

 

– Trænede i fem måneder og jeg stank alligevel

Forud for boksekampen mod Gus var Theo i seriøs boksetræning i fem måneder, og det fik stor betydning, da kampen gik igang.

“Den tekniske træning var værdifuld på aftenen, på ingen måde ville jeg have været i stand til at forsvare mig uden. Jeg fortalte “ElkY” før hans kamp (kickboxing mod Lex Veldhuis, red.) at han ville glemme 90% af hvad han havde lært, og han fortalte mig bagefter, at det var sandt. Der var ingen chance for, at jeg kunne have forsvaret mig selv uden det, og jeg stank stadigvæk. Jeg var ikke så dårlig, da vi trænede”, siger Theo og fortsætter:

“Boksesporten er uvirkelig. Det kan ikke sammenlignes med, når du spiller fodbold og den slags. Det her er for dit liv, du slås for ikke at komme til skade. Adrenalinen i dét, der er ingen sammenligning”, siger han og fortæller at hele aftenen fremstår slørret i hukommelsen.

“Jeg kan huske ting fra den aften, men din hjerne tænker ikke rigtigt på andet end at overleve. Jeg ville have elsket at have tjekket min puls, mit gæt er, at i de 12 minutter kampen varede, kom den aldrig under 160 og op til 190. Din hjerne fungere ikke så godt, mens det står på”.

Boksekampen mellem Theo og Gus blev i første omgang en realitet, fordi Theo var træt af, at Gus bankede ham i andre sportsgrene. Men Theo afslører, at selv om han varmede Gus’ ører mere end Gus varmede Theos i bokseringen, har det ikke lagt en dæmper på de to venners interne dyster.

“Det er stort set det samme, det var det samme lige efter. Vi er tilbage til normalt og giver hinanden nål som altid. Jeg har en gammel Pacman maskine i min kælder, og vi har altid noget på spil, når vi spiller på den”, siger Theo.

Læs også: MadsMP vinder The Big $11 og Super Tuesday samme aften

 

 

Ski hop og 50 meter løb mod Victor Ramdin

I interviewet fortæller Theo også om to væddemål, som dog ikke er blevet til noget endnu. Det første er imod en af Theos unavngivne venner.

“En af mine venner talte om at lave et bet om skihop, du ved, Vinter OL disciplinen med Eddy the Eagle. Han har et år til at træne og han skal hoppe 50 meter. At se min ven gøre det, ville jeg betale et massivt beløb for at se. Det ville blive de sjoveste to minutter jeg kunne have”, siger Theo.

Et andet bet, som ikke blev til noget, var mod Victor Ramdin, som ville give Theo 12.5 meters forspring i et 50 meters løb.

“I disse situationer hvor det lyder for godt til at være sandt, så er det sandsynligvis det. Hvis han havde lagt ud med ikke at give mig et forspring, ville jeg måske have gået med til det, uden at kunne få øje på en edge. Nu ved jeg hvad edgen er. Vi skulle løbe på en strand, der hvor vandet skyller ind og gør sandet en smule blødt. Det er han åbenbart vant til, så han kan sprinte som om det er på en vej. Jeg vil stadig gerne se det ske. Det er lidt ligesom med skihop tingen. Jeg ville måske gerne betale nogle penge for sjov skyld, bare for at se det ske”, siger Theo og fortæller at væddemålene ikke altid bliver indgået med det formål at tjene penge.

“Det er et faktum, at jeg er så træt af folk der siger de er overbeviste om at noget er rigtigt. I stedet for at sige de har ret eller tager fejl, siger jeg bare ‘vil du gøre det interessant?’. Jeg tager egentlig bare folk på deres ord. Nogle bliver ganske enkelt også bare lavet fordi de er hylende morsomme”, fortæller han og kommer med et eksempel.

“Der er et, jeg seriøst overvejer netop nu. En dag hvor der ikke var noget fodbold at vædde på, og Blyth spillede.

Blyth er en lille by nord for Newcastle. Vi googlede byen og kom op med den idé, at vi skulle lave en sportsbetting konkurrence. Den der tabte skulle tage til Blyth i en uge, spise Shepherds Pie hver dag og se to Blyth hjemmekampe.

Jeg er den som er bange for at gøre det, for jeg har ikke lyst til at tage til Blyth, men jeg ville elske at se min ven tage til Blyth”.

Læs også: Filurn slår til på ny – banker Griffin Benger heads up i stor turbo sejr

 

Fortryder $10.000 straffesparks bet med Johnny Lodden

Da Theo spørges om han har lavet nogle store prop bets, som ikke faldt ud til hans fordel, er der særligt ét der falder i tankerne.

“Vi har lavet et bet med Ville Wahlbeck, Johnny Lodden og jeg, omkring straffespark i fodbold”, siger Theo, som indrømmer at han ikke løber specielt hurtigt, men selv mener at sparke godt til bolden.

“Vi har væddet på hvor mange straffespark vi kunne score på ud af 10 mod den bedste målmand i Danmark vi kan finde. Linjen er 7. Vi vinder på otte og taber på seks”, siger han og fortsætter:

“Johnny ville med på bettet, og han væddede på at vi kunne score 9 hver. Bare ved at lytte til Johnny var jeg overbevist om, at han har spillet noget 2. division i Norge, så satsede $10.000 hver. Hvis én af os klarer det og den anden fucker up, er det uafgjort. Efter bettet var indgået spurgte Ville hvad vi spillede, og Johnny svarede ‘jeg har ikke rigtigt spillet fodbold, men hvor svært kan det være?’ Jeg er meget heldig, hvis vi får en uafgjort på dét væddemål”, konstaterer Theo.

Læs også: Phil Iveys nye prop bet: – Ingen sukker eller kulhydrater i en måned

 

Kapløb mod kæphøj kvinde

Theo husker også det første store prop bet, han nogensinde indgik. Det var dengang Theo havde et helt almindeligt arbejde, og en af de kvindelig kollegaer var en smule kæphøj.

“Der var en pige på mit arbejde, som var rigtig kæphøj. Hun sagde, at hun løb virkeligt godt. Uheldigt for hende, havde jeg kørt forbi hende på cykel, og hun var så langsom at jeg var overbevist om, at hun lavede knæløft med hende ben på samme sted. Jeg kunne ikke se hende flytte sig. Jeg tilbød hende et kapløb over 10 km, hvor jeg skulle løbe fem af dem baglæns”, siger Theo og fortsætter:

“Tricket er, at jeg stort set bare sprintede 300 meter, og derefter fik pusten tilbage ved at løbe langsomt baglæns i 300 meter. Det ville ikke have været kønt, hvis jeg skulle løbe 5 km baglæns i træk, men det er ikke det vi snakker om”, slutter han af.

Læs hele interviewet med Theo her på PokerStrategy.com, hvor han også taler om et golf-bet mod en bordtennis pro, som er overbevist om, at han kun skal bruge 40 timers træning til at slå Theo på golfbanen.