lsildur1 smadrer videre – vinder 2,5 millioner kr. på én hånd

Hvad skal man snart sige om denne unge svensker? Kongen af Full Tilt? Kongen af highstakes online poker?

Isildur1 fortsætter i hvert fald sit fuldstændig groteske raid på Full Tilt Poker, og de kan tilsyneladende bare komme an. Alle sammen!

I løbet af det seneste døgn har Phil ‘OMGClayAiken’ Galfond og Ben ‘Sauce1234′ Sulsky fået ørerne i maskinen. Måske det vil være en god ide for Phil Ivey at vente lidt med projekt ‘bask Isildur1′, som han udtrykte interesse for under PCA Super Highroller-turneringen.

Læs: Ivey: – Måske jeg skulle gi’ Isildur1 et skud

I løbet af de sidste 24 timer har Isildur1 ifølge highstakesdb.com vundet $1.33 millioner dollars – 7,58 millioner danske kroner efter dagens kurs. U-tro-ligt!

Og at det er mere end almindeligt svært at besejre Isildur1 for tiden, fortæller denne opgørelse over Isildur1s seneste døgn meget fint.

Døgnets største pot tilfalder også Isildur1. $428.500 – næsten 2,5 millioner kroner – lyder den sag på, og den falder på et heads up Pot-Limit Omaha-bord på MEGAtaksten $400/$800. Offeret er Ben ‘Sauce1234′ Sulsky – en af verdens absolut bedste Pot-Limit Omaha-spillere.

Du kan se den gigantiske hånd lige her