Macau casino løb tør for jetoner i verdens dyreste cash game

Den Hong Kong-bosatte forretningsmand og pokerentusiast, Tom Hall, har længe været nogle af pokerverdenens eneste øjne og ører i The Big Game i Macau, hvor asiatiske rigmænd og poker pro’er fra andre verdensdele regelmæssigt spiller om summer, vi andre dødelige i vores vildeste fantasier ikke kunne drømme om at sætte i spil.

Læs også: Sindssyge tal: Så meget spiller pokerstjernerne om i Macau

Efter et par måneders fravær fra Macau, vendte Tom Hall i sidste uge tilbage til Poker King Starworld, hvor The Big Game kører, fortæller han i en post på 2+2 forummet.

“Jeg gik over til bordet og ved første øjekast, var jeg helt ‘Holy S…, hvad foregår der her?’ To meget kendte internationale pro’er havde gigantiske stacks foran sig, og resten af bordet var alle asiatiske spillere. Der var bogstaveligt talt så mange chips på bordet, at der ikke var plads til at spille”, skriver han og fortsætter:

“Så kiggede jeg nærmere og opdagede et par HK$5 mio. “vouchers” som lå og flød, da de var løbet fysisk tør for de store chips. I alt omkring 20 mio. amerikanske dollars i chips på bordet. Blinds mens jeg var der, var kun $4k/$8k, men de havde spillet så højt som $12.5k/$25k tidligere i sessionerne. Det var ikke et spil jeg havde lyst til at hoppe med i, da selv den mindste stack sad med $1 mio. foran sig”, skriver han og vedhæfter dette billede fra bordet.

9f332e04a5c8d67a37e4d28825f7bf20

Iflg. Tom Hall er de store gule plader HK$500.000, de orange HK$100.000 og de brune runde er HK$10.000 værd. De små stykker papir er HK$5.000.000 værd.

“Gutterne havde spillet i to dage med en enkelt 4-timers pause her og der. Det er utroligt at tænke på, at dette spil har kørt stort set non-stop (undtagen når holdet har været udenlands til et highstakes event et-eller-andet sted) i mere end tre år nu. Atmosfæren er stadig venlig og morsom omkring bordet”, skriver Tom Hall.

Læs også: Phil Ivey: – Spillene er blevet hårdere i Macau

Tom Hall har aldrig haft for vane at oute navne på spillerne i Macaus Big Game, hvorfor man da heller ikke kan se nogle ansigter på det billede han postede på 2+2.

Til gengæld har Winfred Yu for nyligt posted et billede fra spillet, og her kan man se ingen ringere end Tom Dwan med en solid stack på omkring HK$10 mio. foran sig.

tom_dwan_big_game_macau

Der har ellers huseret rygter om, at Tom Dwan skulle være gået broke, men alt tyder på, at de rygter var en and.

 

$5 mio. split pot og syge river bluffs

Den største pot Tom Hall så ved bordet den aften, startede stille og roligt med et flop.

Da turn og river slog eksploderede action fortæller Hall.

“Efter usædvanlig tid i tanken endte både en lokal og en pro all in i en HK$40 mio. ($5.1 mio) pot. En masse spænding endte i et chop, da de begge havde AT”, afslører han.

Det var dog ikke den eneste spektakulære hånd i spillet.

“Så nogle ret syge river bluffs med river bets på mellem $700.000-$800.000, som var anledning til stor morskab på bekostning af den foldende spiller”, skriver han inden han slutter sin post af med følgende ord:

“I kan nok se, hvorfor det største kontingent af OneDrop spillere vil komme fra Macau-sjakket. Overvejer at spille med selv i år. Vil være tilbage i Macau i næste uge, tror jeg vil spille noget $1/$2 PLO, mens jeg drikker en anstændig flaske vin. De Big Game-stakes kommer formentlig til at give mig endnu et hjerteanfald”.

Læs også: Macau bare vokser og vokser