15 spillere videre fra Four Seasons førstedag
Så fik Casino Copenhagen skudt sin anden Four Seasons-turnering nogensinde i gang, og selvom de nordsjællandske pokerspillere længe så ud til at vende konceptet ryggen, så endte det hele lykkeligt efter en formidabel slutspurt af tilmeldinger. 24 timer før start var blot 26 registreret, men i timerne op til starten tog det for alvor fat, og da latereg endeligt lukkede klokken 21.00, havde hele 108 spillere betalt de 1.120 kroner i buy-in.
Dagens program stod på 13 levels af en halv time, og da spillet kort før klokken 03 blev indstillet, havde 15 spillere stadig chips foran sig. Bedst gik det for Dennis Kjær, der formåede at skyde startstacken på 10.000 op i 165.600, mens både Henrik Sneholt (157.600) og Anders Jensen (115.700) ligeledes krydsede den magiske grænse på ti gange startstack. Velkendte navne som Sheila Petersen og Mark Fredmark er ligeledes klar til mandagens finale med henholdsvis 45.100 og 17.900.
Turneringens anden start bliver skudt i gang i aften klokken 19, hvor 59 spillere på nuværende tidspunkt er registreret. Med mulighed for to timers senstilling er der således god sandsynlighed for, alle pladser bliver udsolgt.
Videre fra dag 1A ved Spring Tour
Dennis Kjær | 165.600 |
Henrik Sneholt | 157.600 |
Anders Jensen | 115.700 |
Jonas Reher | 91.400 |
Jens Eisner | 83.000 |
Michael Hansen | 76.500 |
Per Bernhard | 58.100 |
Andreas Ottosen | 53.400 |
Karina Schou | 51.900 |
Sheila Petersen | 45.100 |
Francis Gomez | 45.000 |
Robert Aluan | 42.200 |
Artur Poldan | 38.300 |
Carsten Peick | 35.000 |
Mark Fredmark | 17.900 |