$50.000 Players Championship: Shack-Harris i front på profilbesat finalebord
Dag 4 ved 2014-udgaven af WSOPs $50.000 Poker Players Championship er i bøgerne, og finalebordet er nu sat.
Brandon Shack-Harris fører de 8 finalister an, når spillet genoptages i aften dansk tid, og Shack-Harris – der allerede har vundet ét bracelet samt taget en anden- og tredjeplads ved WSOP i år – har hele 4.101.000 chips, når han vender tilbage til finalebordet.
Den nærmeste forfølger er Abe Mosseri, som lukkede dagen i 3.485.000 chips. Officielt er Mosseri sikret $134,101 med syv spillere tilbage, men iflg. rygter i Las Vegas, har Mosseri allerede tjent $600.000 i side bets på at nå finalebordet. Går han hele vejen til sejren, får han angiveligt yderligere $300.000 sammen med den voksne førstepræmie på $1.517.767.
Blandt de øvrige finalister finder vi bl.a. også Macau-highrolleren Chun Lei Zhou aka “samrostan/patpatpanda” som gør debut ved WSOP i år, og som nu øjner en gigantisk triumf i Las Vegas.
Blot to kvinder var blandt de 102 startende i turneringen, som også går under betegnelsen “det rigtige VM i Poker”, og den ene af dem – Melissa Burr – klarede sig hele vejen til det finalebordet, hvor hun dog frister en tilværelse i bunden af chip count-listen.
Burr – som med sit cash blev den første kvinde i historien der er nået i pengene i det prestigefyldte event – er ligesom de øvrige finalister sikret minimum $134,101, hvilket er nok til at forboble sine hidtidige gevinster fra live turneringer.
Her er de 8 finalister som skal kæmpe om de mange penge og det eftertragtede Chip Reese Memorial Trophy.
Seat | Player | Country | Chips | WSOP Bracelets | Career Earnings |
---|---|---|---|---|---|
1 | Frank Kassela | USA | 2,507,000 | 2 | $2,425,393 |
2 | John Hennigan | USA | 1,878,000 | 2 | $4,750,934 |
3 | Allen Kessler | USA | 439,000 | 0 | $2,830,973 |
4 | Abe Mosseri | USA | 3,485,000 | 1 | $1,149,000 |
5 | Chun Lei Zhou | Macau | 1,389,000 | 0 | $199,137 |
6 | Melissa Burr | USA | 661,000 | 0 | $151,368 |
7 | Brandon Shack-Harris | USA | 4,101,000 | 1 | $611,679 |
8 | Jesse Martin | USA | 840,000 | 1 | $1,396,180 |
Det spiller de om:
1. – $1,517,767
2. – $937,975
3. – $594,570
4. – $402,696
5. – $286,122
6. – $212,829
7. – $165,435
8. -$134,101