Brian Rast leder stjernespækket highroller-finalebord
Selvom Jason Mercier for få øjeblikke siden finalebords-boblede den $100.000 dyre afdeling af WPT’s high roller-serie Alpha8, så er der stadig lutter stjerner tilbage, når de sidste 8 i aften skal spille ned til en vinder af mere end $2,1 millioner på Las Vegas-kasinoet Bellagio.
I front for finalebordet er nemlig ingen ringere end 2011-vinder af WSOP Players Championship, Brian Rast, mens spillere som Phil Laak, Noah Schwartz, Bryn Kenney og Tom Marchese efter to dages spil også har indløst billet til det velbetalte finalebord.
Sæde 1: Phil Laak – 441.000 (14 bb)
Sæde 2: Bryn Kenney – 2.384.000 (79 bb)
Sæde 3: Noah Schwartz – 774.000 (25 bb)
Sæde 4: Brandon Steven – 1.190.000 (39 bb)
Sæde 5: Jason Les – 2.384.000 (79 bb)
Sæde 6: Brian Rast – 4.551.000 (151 bb)
Sæde 7: Tom Marchese – 1.861.000 (2 bb)
Sæde 8: Andrew Lichtenberger – 2.904.000 (96 bb)
Selvom der blot resterer 8 spillere, er ingen af spillerne imidlertid sikret et cash endnu. Der er kun penge til de seks bedste, hvorfor to endnu skal sorteres fra, før første udbetaling på $323.730 skal finde sin ejermand.
Finalebordet skydes i gang klokken 21.00 dansk tid, men selvom hele finalebordet løber af stablen på World Poker Tours TV-set, er der desværre ikke planlagt livestreaming. I stedet forventes finalebordet med de traditionelle holecards og kommentatorer at blive sendt på et senere tidspunkt.