Fantastiske Thor Hansen på vej mod tiende WCOOP-finale

Det kan godt være, Doyle Brunson har fået eneret på titlen som pokerens ‘Grand Old Man’, men norske Thor Hansen er ‘The Godfather of Poker’, og alt tyder på, han er mere nådesløs end nogensinde før.

I WCOOP-sammenhæng har allerede det været en flot serie for nordmanden, der formåede at spille sig på to finaleborde samtidigt, da han i tirsdags under sit nick ‘osten’ både var med ved afgørelsen af event #26 ($700 Sunday Million) og i event #29 ($700 7-card Stud). Ultimativt blev det dog til to sekundære placeringer – henholdsvis en syvende- og en sjetteplads – men nu er pokerlegenden stærkt på vej mod sit i alt tiende WCOOP-finalebord, når han i aften skal spille dag 2 af det $700 dyre Badugi-mesterskab.

Der resterer blot 17 spillere i turneringen med den eksotiske variant, og Thor Hansen indtager øjeblikkeligt en femteplads med omtrent halvanden gange average.  Få pladser bag ham finder vi den amerikanske superstjerne, Jason Mercier, mens også den tidligere EPT High Roller-vinder, russiske Andrey Zaichenko, stadig er med i opløbet under sit nick ‘Kroko-dill’.

Lykkedes det Thor Hansen at spille sig blandt de sidste otte, vil det være hans tiende af slagsen, hvilket vil bringe ham alene i front på ranglisten over spillere med flest WCOOP-finaleborde. I øjeblikket deler han den hæder med Bertrand ‘Elky’ Grospellier, da de begge har ramt ni af slagsen. Turneringen genoptages allerede klokken 14.00 i eftermiddag, så har du tidligt fri fra arbejde, kan du med fordel åbne PokerStars-klienten, og følge med i pokerlegendens færd.