Gus Hansen bustede hurtigt i WSOP debut

Han har længe danset om den varme grød, men gang på gang har han fundet undskyldninger for ikke at dykke ind.

Nu gik den så ikke længere for Gus, som langt om længe har fået sin 2014 WSOP debut. Det skete i Event #46: $50.000 Players Championship, men selv om Gustav efter eget udsagn kom godt fra land, skulle der ikke gå længe før han bustede i en gigantisk pot.

“Meget trist – hurtigt exit fra 50k – spillede en 460k pot med nut flush draw vs QQ. Ingen hjerter, intet es :-(” skrev Gustav på Twitter for få timer siden.

At bedømme på live-opdateringerne og chip counts hos WSOP.com, ville en hjerter eller et es til Gustav have udløst en Top 5 placering netop nu, men sådan skulle det altså ikke gå.

Det prestigefyldte $50.000 Players Championship har i år samlet 102 spillere til start, og der resterer netop nu 62 spillere.

Forrest i feltet finder vi Jason Mercier, Matt Glantz, Shaun Deeb og Jonathan Duhamel.

Og så vil det sikkert interessere mange at vide, at Phil Ivey stadig er med i feltet, mens Daniel Negreanu bustede tidligt.

Der er penge til 14 spillere og der venter $1.517.767 på toppen til vinderen.

gus_wsop_tweet