Heder før finalebordet: “Tabledraw er virkelig skod”

Mick Heder sikrede sig her til morgen en rigtig flot turneringsskalp, da han spillede sig på finalebordet ved European Poker Sports Championship, der i disse dage løber af stablen på King’s Casino i Rozvadov. Blot seks mand resterer på finalebordet, og dermed er silkeborgenseren sikret sit største turneringsresultat nogensinde, uanset om det skulle blive en sjetteplads for €12.259 eller en sejr for næsten €70.000.

Læs også: Mick Heder blandt sidste seks ved tjekkisk ‘poker-EM’

Mick Heder og de fem andre finalister sætter sig til filten i den tysk/tjekkiske grænseby klokken 15.00 igen, men kort inden start fangede PNN ham, og det var en både glad og spændt Heder, der kunne berette om en fuldkommen vanvittig rutschebanetur på turneringens andendag.

“Jeg bor på et hotel en times tid fra kasinoet, hvor kasinoet så til gengæld sørger for transport til og fra turneringen. I går dukkede bussen bare aldrig op, så da jeg ringede 11.15, for at høre hvor den blev af, lovede de at sende en taxa i stedet. Den skulle imidlertid også have et par andre spillere med, så da jeg kom frem en times tid for sent, havde jeg kun 260.000 af mine 335.000 chips tilbage”, fortæller Mick Heder.

“Det blev ikke ligefrem mindre hektisk som dagen skred frem. Først får jeg slået min stack op, før jeg ryger ned i bare en halv big blind. Her får jeg suget me

d , og tripler hånden efter med mod og , før jeg dodger i en gigantisk pot med mod der har floppet kombodraw. På finalebordet taber jeg så et stort flip med mod , så jeg lukker i små 18 millioner og feltets næstmindste stack”, fortæller han.

Tight til første dobling

Mick Heder er almindeligvis ikke en mand, der bryder sig om at sidde stille ved et pokerbord, men den tilgang føler han sig nødsaget til at lægge ud med fra dagens start, mener han.

“For at sige det rent ud, har jeg en fået en rigtig skodplads ved bordet. De to største stacks sidder lige efter mig, og især chipleaderen Harry Casagrande ved udmærket hvad han laver. Han er gammel highroller, spiller rigtig mange pots, og har for eksempel allerede meldt ud, at der ikke bliver en deal, så længe han er med i turneringen. Så indtil jeg får en stack at spille tilbage med, bliver jeg nok desværre nødt til at spille ret tight, hvilket er en skam, eftersom de andre tilbageværende virker ret moneyscared”, lyder vurderingen fra Heder.

Mick Heder til venstre. Her efter vennen Martin Talebis (mf.) sejr ved WSOP Circuit-festivalen på King's Casino i november.

Mick Heder til venstre. Her efter vennen Martin Talebis (mf.) sejr ved WSOP Circuit-festivalen på King’s Casino i november.

Selvom Mick Heder ikke er et “household name” i dansk poker, så har han levet af kortspillet igennem de sidste fem år, fortæller han til PNN. De første to år som onlinepro, men siden da er han gået over til næsten udelukkende at grinde live.

“Mit ‘bread and butter’ er faktisk live cashgames, både på kasinoerne og i homegames rundt omkring i landet. Desuden har jeg haft rigtig godt fat i turneringerne hernede i Rozvadov, hvor niveauet på spillerne bare er utroligt lavt, og servicen er i særklasse høj”, fortæller Mick Heder.

For fem måneder siden lykkedes det danskeren at ramme finalebordet i kasinoets ‘Reg Summer Charity Festival’-main event til mere end €10.000, men det resultat er han altså sikret at overgå i dag. Uanset hvordan finalebordet udvikler sig, ryger Mick Heder dog retur til Danmark i dag.

“Drengene vil gerne til at hjem af, og spillene er også rigtigt gode derhjemme i øjeblikket, så det passer mig fint. Bliver det til en af de rigtigt sjove placeringer, kan det dog godt være, vi lige stopper ind i Prag og fejre det med maner”, slutter han.

Mick Heders jagt på de 518.000 kroner kan følges på livestream med holecards her på PNN fra klokken 15.30.