Negreanu: “Jeg begik to fejl på dag 7 i main event”

Der lød et kollektivt suk fra pokerverden, da Daniel Negreanu i går morges bustede kort før det officielle WSOP main event finalebord. Rigtig mange havde nemlig sat forventningerne op efter at se KidPoker som en del af November Nine, men en rivered straight knuste den drøm hurtigt og effektivt.

Læs også: Drømmen brast: Negreanu på railen som 11’er

Netop canadierens sidste hånd er blevet diskuteret, fordi mange mener, Negreanu burde have sendt sine 16 big blinds til midten preflop med mod chipleaderen Joe McKeehen, der hele dagen havde spillet meget aggressivt. Efter at have sundet sig en dags tid har PokerStars Proen så selv skrevet en reflekterende blog over sit spil på dag 7 i main event, og selvom han gladeligt indrømmer to fejl på dagen, så var den afgørende hånd ikke én af dem.

Først og fremmest ærgrer Negreanu sig over en flop-betsizing, der tillod Justin ‘stealthmunk’ Schwartz for meget manøvrerum med sin shorte stack på et -board. Selvom Negreanus alarmklokker ringede, så endte han alligevel med at folde til et all-in på turn, mod hvad der angiveligt blot skulle være et -høj flushdraw.

Dernæst drejer det sig om en hånd, hvor Negreanu kalder et preflopraise med , og kalder igen på et . Turn og river går check/check, og canadieren taber til Alex Turyanskys .

“Mange ville kigge på hånden, og tænke; “Det var uheldigt”. Det finder jeg ingen værdi i. Hvad er pointen i at mærke noget som heldigt eller uheldigt? Spillede jeg hånden på den bedst tænkelige måde? Nej. Der er værdi i at analysere dit spil, ikke din varians”, skriver Negreanu, der advokerer for et flopraise i den pågældende hånd.

Negreanu argumenterer også for, hvorfor han bare flattede med i den afgørende hånd, ligesom pokerstjernen kommer omkring sin generelle tilgang til dybt spil i WSOP main event. Du kan læse hans interessante blog lige her.