One Drop: Greg Mueller tankede i 22 minutter på river

One Drop High Roller turneringen er i fuld sving på Rio All Suite Hotel & Casino i Las Vegas, og de første spillerinterviews er så småt begyndt at rulle ind hos PokerNews.com, som vanen tro dækker eventet på tætteste hold.

I et af de nyeste interviews har PokerNews.com fanget Greg Mueller til en snak om sin færd i turneringen indtil videre, og her fortæller Mueller om en spektakulær hånd, som tvang ham en tur i tanken i hele 22 minutter på river.

Da hånden udspillede sig, sad Greg Mueller med ca. 500.000 chips i stacken, og han beskriver hele situationen således:

“Jeg blev involveret i en – for mig – fuldstændig sindssyg hånd. Jeg har aldrig tanket i mere end 5 minutter, og jeg tankede i 22 minutter”, sagde Mueller, hvilket fik intervieweren – Kristy Arnett – til at udbryde “Oh My God!”.

“Ja, vi vidste kun det var så lang tid, fordi de annoncerede at blinds steg og jeg kiggede tilbage og så der var 40 minutter tilbage af det nye level, og folk begyndte at spekulere på om de overhovedet ville komme til at spille dette level”, forklarede Mueller med et skævt smil.

 

Hus vs. hus?

Men hvilken beslutning kunne Mueller dog sidde med på river, som retfærdiggjorde en tur i tanken på hele 22 minutter? Det fik vi heldigvis også en forklaring på, og den lød sådan her:

“Jamen, Danny (Alaei, red.) var lige kommet til bordet, og han er en rigtig hård spiller, og han viste og den slags og var altid med i hænderne, så… Men anyways, jeg raiser til 2300 med blinds på 500/1000 med , og han (Alaei, red.) gjorde det til 8000. Så med det samme tænkte jeg at han nok havde AK eller noget. The Grinder callede og Jeff Gross callede fra small blind eller big blind, og jeg callede.

Floppet kom AK6 med to klør, jeg checkede, Danny bettede 18.000, The Grinder callede, jeg check-raisede til 52.000, som er et ret stort spil. Danny callede og The Grinder callede, så potten er allerede over 200.000. Det er en stor pot på det her tidspunkt. Turn-kortet parrer esset så det er AAK6 – to klør.

Nu checker jeg fordi jeg var bekymret for at han havde AK, han skyder 120.000, The Grinder foldede og jeg callede. Jeg ville se hvad der sker på river. River var en 2’er, jeg checkede og han gik all in for yderligere 140.000.

Hvis jeg caller og taber har jeg 130.000, hvis jeg folder har jeg 270.000 og hvis jeg caller og vinder har jeg 900.000. Jeg tankede SÅ længe… i mit hoved var han nødt til at have AK dér. Jeg ved det ikke… måske var det et nitty fold, men mange jeg har snakket med sagde at det var et korrekt fold”, sagde Mueller.

– Wow, det er sådan en sindssyg hånd, sagde Kristy Arnett, og bidrog derefter med sin egen lille analyse af hånden:

“Enten bluffer han eller… jeg tror ikke han ville bette så stort, og gå all in for value med AQ eller noget”, og Greg Mueller var helt enig i den analyse:

“Det var præcist det jeg tænkte. Medmindre han satte mig på AJ eller noget, hvilket jeg ikke tror, fordi jeg check-raisede stort. Det giver ikke mening, at jeg skulle check-raise stort med AJ ude af position, så han må vide at jeg har en kæmpe hånd dér, og han må lave sin AQ eller AJ om til et bluff, eller han må have AK, hvilket jeg er ret sikker på han havde”, ræsonnerede Mueller.

– Lad os bare holde os til, at det var et godt fold, sagde Kristy Arnett.

“Det håber jeg. Jeg har det godt med det, og hey… jeg chippede op igen, og jeg er stadig med. Nogle gange skal man lave gode folds for at klare sig godt”, sluttede Mueller af.

Se hele interviewet lige her