Store danske triumfer på PokerStars i går
Danske pokerspillere varmer i dag op til aftenens store brag på PokerStars – nemlig afslutningen på MicroMillions-serien, som rundes af med det store $1.000.000 GTD Main Event.
I går viste to danskere hvordan man hiver sejre hjem på verdens største pokersite, hvilket skete da “DSRasmussen” og “KortKongen” gik hele vejen i henholdsvis $215 Weekly Turbo NLHE $65k GTD og MicroMillions Event #85 – en $2.22 + R NLHE 3 x Turbo Saturday Splash Special Edition $150k GTD.
Først var det “KortKongen” som kl. 23.29 i aftes kunne runde næsten 6 1/2 times poker af med en 1. plads i MicroMillions eventet til en værdi af $22.024. De kom i hus ved at lægge et felt på 20440 spillere bag sig, og banke russiske “Leks1904” heads up.
Dernæst var det “DSRasmussens” tur. $215 Weekly Turbo startede først kl. 23:00 dansk tid, og var færdig 3 timer og 10 minutter senere, da “DSRasmussen” havde overlevet 625 andre spillere, og sad alene tilbage med alle chips foran sig, efter at have slået “LaurisL91” fra Litauen heads up.
Der blev ikke indgået deal i nogle af de danske triumfer, hvilket betyder, at begge danskere fik maksimalt udbytte af deres præstationer. Godt gået drenge!