Copag overtager WSOP-tjans fra udskældte Modiano-kort
I årevis har World Series of Poker benyttet sig af kort fra den italienske spillekortsfabrikant Modiano, når verdensmesterskaberne i poker er blevet afviklet på Rio All-Suite Hotel & Casino i maj, juni og juli måned. Kortene har imidlertid været under hård kritik fra spillerne, der har påpeget kortenes ringe kvalitet, hvilket har gjort det alt for let at mærke kortene – bevidst eller ubevidst. Det har WSOP nu taget konsekvensen af, og har nu indgået en ny samarbejdsaftale med verdens førende kortproducent, Copag. Det har WSOP offentliggjort på Twitter.
This Just In: Copag to be the official playing card of this year's WSOP.
— WSOP (@WSOP) May 5, 2016
Læs også: Spekulationer om snyd i $10.000 WSOP-turnering
I langt de fleste events bliver der tale om de klassiske Copag-kort med småt index. WSOP har således igen i år valgt ikke at afprøve de populære firefarvede sæt, som Copag ellers har haft stor succes med. For eksempel har EPT’en tidligere prøvekørt de firefarvede decks, men selvom mange spillere er positive overfor skifter, så afviser WSOP altså at forsøge sig med det i år, med forklaringen om at farveblinde vil få endda sværere ved at skelne mellem de fire kulører.
Derudover forlyder det også, at World Series of Poker Main Event får specialproducerede spillekort til turneringen. Hvordan de kommer til at adskille sig fra kortene til de andre bracelets-events er endnu uvist.
Skiftet til Copag er generelt blevet modtaget vel, mens nogen stadig forbeholder sig en endelig dom indtil kortene første gang har været i aktion på Rio den 30. maj. For eksempel er den dobbelte WSOP-vinder Phil Galfond ikke i tvivl om, at Copag KAN levere gode spillekort, men spørgsmålet er i højere grad, om de vil.
@Kevmath @golferjosh Depends. Both Copag & Modiano can make v good cards, but Modiano gave the @WSOP super cheap ones last year. Will Copag?
— Phil Galfond (@PhilGalfond) May 5, 2016