Ældresagen i højt humør: Vi fatter ikke, hvad der foregår

Poker er muligvis domineret af den lidt yngre generation, men spillet er trods alt for alle aldre. Beviset herpå sad og tronede på Casino Munkebjerg, hvor både garvede Ulrik Pedersen (58) og rutinerede Anders Ottesen (60) spillede med ved Dag 3 af WPT Vejle. Begge har de spillet poker længere, end store dele af feltet har levet. Ulrik Pedersen startede, som han siger, ‘for alvor’ med at spille poker for 33 år siden. Det var altså før EM ’92, før murens fald og før kartoffelkuren.

De to herrer cashede begge to ved Danske Spil WPT National Vejle, hvor Ulrik Pedersen i skrivende stund er glimrende med blandt de sidst 16 spillere, mens Anders Ottesen desværre måtte forlade turneringen – dog fik ‘Otte’ 18.640 kroner for anstregelserne.

Vi fangede de to veteraner i en pause, hvor de grinende forklarede løs om deres oplevelser i en moderne pokerverden.

“Jeg fatter ikke, hvad der foregår, og jeg forstår ikke, hvad de siger,” griner ‘Otte’ med henvisning til de mange unge mennesker, der er med ved WPT Vejle. “Helt seriøst! Jeg fatter det ikke.”

Ulrik P supplerer smilende: “Der bliver jo bare åbnet alt muligt lort, og når vi når til showdown, er jeg sgu overrasket over, hvad de har. De taler hele tiden om poker, så hyggen mangler jo lidt. De er jo ikke ligefrem til en fadøl og en røverhistorie – det er bare cola og computere,” griner Ulrik P, der nu har haft fint styr på de unge løver under årets WPT Vejle.

Læs også: MadsMK til WPT: Ærlig talt er det vel mere profitabelt at blive hjemme

“Det er jo hårdt at sidde derinde i så mange timer. Man bliver jo ikke yngre. Og som jeg siger: Jeg fatter ikke, hvad der foregår – det er sgu rigtigt,” griner Ottesen i det manglende skæg.

“Altså de dér hænder de spiller; Dem kan jeg sgu ikke finde ud af at spille. Jeg venter på noget, der kan bruges til lidt,” forklarer Ulrik P, inden de to skal ind til nye udfordringer.

Det kan godt være, at hverken Ulrik P eller Anders Ottesen nåede at blive bogstavelig verdensmester i poker, men verdensmestre i røvershitorier vil de altid være kandidater til. To yderst sympatiske herrer, der altid er god for en joke eller en lille historie ved bordet. Det er nu altså et ganske underholdende indspark i en verden, hvor folk har lært at sidde meget stille.