Odd_Oddsens millionudfordring begynder på lørdag

I slutningen af oktober udfordrede Ola “Odd_Oddsen” Amundsgård i et eksklusivt interview med PNN.dk Norges storstingspolitikere til en Heads Up PLO-dyst om én million norske kroner.

“Når det er sagt, så vil jeg for at understrege dette, udfordre alle stortingspolitikere i Norge til at spille en Heads Up-freeroll over 10.000 hænder om én million kroner, betalt af min egen lomme, hvis stortingspolitikerne skulle slå mig. Jeg tilbyder dette for at bevise, at poker ikke er et tilfældighedsspil, men en tankesport baseret på færdigheder på lige linje med skak og bridge”, sagde “Odd_Oddsen” dengang til PNN.dk.

Den handske var der hurtigt en politiker, som ikke var bleg for at samle op, og han hedder Erlend Wiborg og repræsenterer til dagligt Fremskrittspartiet i det norske storting.

Læs også: Norsk politiker tager imod Odd_Oddsens million udfordring

 

PokerStars skal danne rammen om milliondyst

På lørdag står så første del af duellen mellem Ola Amundsgård og Erlend Wiborg.

I det ene ringhjørne har vi pokerspilleren, som kæmper for bedre vilkår for alle norske pokerspillere, og i det andet ringhjørne har vi en politiker, som også gerne ser poker lovliggjort og samtidig øjner chancen for at score en rund million norske kroner.

PokerStars har valgt at bakke op om initiativet og kommer derfor til at danne rammen om duellen, men selv om dysten foregår online, kommer de to kamphaner dog alligevel til at sidde i samme rum med hver sin PC.

Før duellen vil der blive afholdt en pressekonference, hvor det forventes at de norske medier vil være stærkt repræsenteret, og de fremmødte journalister og andre interesserede kan følge duellen via livestream i lokalet.

Læs også: Dan Bilzerian vandt 55 mio. i mexikansk heads up duel

 

Milliondystens regler

Der skal spilles 10.000 hænder i heads up Pot Limit Omaha, og hver spiller får tildelt 10.000 Play Money chips, som de sætter i spil på PLO100 (0.5/1) med minimum 100 BBs og automatisk top-up aktiveret.

Det vil formentlig været til “Odd_Oddsens” store fordel, jo dybere spillet er, og derfor har spillerne aftalt, at hvis begge spillere er minimum 300 BBs dybe, lukkes bordet ned og et nyt startes op.

Til gengæld skal der spilles mindst to borde til enhver tid, og vinderen er den som har flest chips efter 10.000 hænder. Skulle én af spillerne kaste håndklædet i ringen før 10.000 hænder er spillet, har vedkommende naturligvis tabt duellen.

Taber en af spillerne alle 10.000 Play Money chips er duellen overstået. Der bliver altså ikke mulighed for at reloade, hvis en af spillerne taber hele rullen som fra start lyder på 100 buy-ins.

For at sikre at det hele ikke udvikler sig til en Durrr vs. Jungleman langgaber, stiller begge spillere mindst 20 timer til disposition om måneden frem til 10.000 hænder er spillet. Begge spillere har altså øremærket mindst 120 timer til duellen, som skal have fundet en vinder senest d. 7 maj 2014.

Skulle der opstå en twist mellem de to spillere har man foreslået Frode Fagerli, Sigurd Eskeland og Andreas Torbergsen som dommere.

Må den bedste mand vinde!